Underligt Cirklende
Pandas Herligheder

Panda siger velkommen

Hej og velkommen til hjemmesiden for vores forening, hvis initialer på ingen måde har sammenfald med nogen anden organisation.

Billede: http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Giant_Panda_eating_Bamboo.JPG under CC BY-SA.

Danmarks Største DIKU-chat?

Det er #diku på irc.freenode.net. Klik på "IRC-chat" oppe i højre hjørne eller læs IRC-guiden, eller dette uddrag fra et dokumentarprogram om IRC. UCPH's kuratorer holder også til derinde.

Sociale foreninger på DIKU

Genveje til KUs funktionaliteter

Gratis ting til studerende

Andre nyttige links

Hvis du leder efter et (bachelor|kandidat)?projekt

Steder at finde jobs

Bidrag

ucph.dk er på Github, så det er nemt at bidrage med mere indhold. Det er ret sejt at gøre.

Nyt på UCPH

Nøgledata om DIKU

Sidst opdateret 11. november 2016.

Institutlederen er Mads Nielsen, viceinstitutleder for forskning er Jon Sporring, og viceinstitutleder for undervisning ("VILU") er Martin Lillholm.

Mere væsentligt, så er Torben Mogensen undervisningsleder for bacheloruddannelsen, og Robert Glück leder for kandidatuddannelsen. Skriv til dem hvis du har et studierelateret problem eller spørgsmål.

Der blev i 2016 optaget 170 studerende på bacheloruddannelsen og 130 på kandidatuddannelsen. DIKU er beliggende i Universitetsparken 1 (studiepladser, studenterkantinen, en del undervisning), Universitetsparken 5 (APL-forskergruppen), Sigurdsgade 41 (Billedgruppen), samt Njalsgade 128-132, bygning 24, 5. sal (HCC-gruppen).

Dansende dinosaurus

Kursustilmelding

Kursustilmelding foregår to gange om året. Tilmeldingsperioderne kan findes på studiesiden eller i studiekalenderen

Eksamenstilmelding

Du er automatisk tilmeldt eksamen for det tilsvarende kursus. Eksamen ligger typisk i de sidste to uger af blokken, efter syv ugers undervisning, men ikke altid.

Bureaukratiske problemer

Hvis du har problemer eller spørgsmål omkring dit virke som studerende, så skriv til Studenterservice (studenterservice@science.ku.dk). Selv hvis de ikke kan hjælpe dig, så kan de sikkert fortælle hvem der kan.

Trådløst internet

Alle studerende på KU har adgang til Eduroam, et trådløst netværk som også findes på en række andre universiteter. Du skal logge ind med brugernavnet nummerplade@ku.dk (f.eks. mzd855@ku.dk hvis du er Troels), og samme løsen som du bruger på KUnet. Krypteringsindstillingerne skal være CCMP, EAP-metoden PEAP og den indre autenticering EAP-MSCHAPv2. Sandsynligvis kan dit styresystem selv finde ud af denne del. På visse platforme skal @ku.dk ikke skrives som del af brugernavnet, men i stedet anføres som ku.dk i et domain-indtastningsfelt eller lignende.

Hvis dit styresystem brokker sig over Eduroam's sikkerhedscertifikat, så skal du blot bede det om at ignorere det. Problemet skyldes at KU signerer sine egne certifikater.

Husk, at når dit KUnet-løsen ændrer sig, og det bliver du tvunget til fra tid til anden, så skal du også ændre løsenet for din Eduroam-forbindelse.

Det er også muligt at forbinde via netværket KU Guest. Det er ofte mere stabilt end Eduroam, men det kræver at du får tilsendt en ny adgangskode (over SMS) hver dag.

Spindelradio

DIKUCHAT

DIKULENDER

Hvis du kender til en DIKU-relateret kalender der mangler, send os en rettelse eller opret en issue på GitHub!

Velkommen på Datalogi!

UCPH.dk er en hjemmeside drevet for og af datalogi-studerende på DIKU. Formålet med denne underside er at give dig de bedste forudsætninger for en god og velforberedt studiestart. Undersiden indeholder gode råd samt en række vejledninger til, hvordan du kan imødekomme Datalogi-studiets skjulte pensum.

Det skjulte pensum

På Datalogi kommer du til at have kodefag, matematiske fag, sprogteoretiske fag og meget andet. Det er faktisk langt fra alle kurser, som decideret handler om at lære at kode. Derimod vil du ofte opleve, at dine afleveringsopgaver o.l. skal implementeres i diverse kodesprog. Eksempelvis kan dine instruktorer forvente, at du koder dine ugeopgaver i sprogene Python, Matlab eller C, uden at kurset bruger undervisningstimer på at sætte dig ind i det nye sprog.

LaTeX

Et andet eksempel er dine skriftlige afleveringer: Som datalogi-studerende forventes det med tiden, at du afleverer dine skriftlige opgaver skrevet i LaTeX, fremfor i f.eks. Word eller LibreOffice. LaTeX er et markup-sprog (ligesom f.eks. HTML eller Markdown), som bruges til at producere dokumenter, som kan bruges i videnskabelig sammenhæng - dvs. i studieøjemed. En brugervenlig introduktion af LaTeX findes her.

Der er mange forskellige måder at bruge LaTeX på. Man kan bruge et visuelt redigeringsprogram som f.eks. TeXmaker, eller bruge sit yndlings-tekstredigeringsprogram, eller oversætte manuelt igennem sin terminal eller kommandolinje.

Linux

Det er umuligt at komme udenom Linux. Der er ingen decideret undervisning i brug af Linux, men gradvist vil kurser forvente at du er i stand til at udføre opgaver på et Linux-system. Det er derfor en god idé at sætte sig ind i Linux før det bliver nødvendigt, så man er parat når man pludselig har en aflevering der er svær at kode på Windows. Der er dog ingen af disse opgaver på første studieår, så Linux-erfaring har lavere prioritet end at opnå programmeringskompetencer.

Der findes adskillige populære Linux-distributioner der forsøger at være nemme at gå til for nye brugere. En af de mest populære er Ubuntu. En anden er Fedora.

Du behøver ikke slette dit Windows-operativsystem, for at få plads til Linux. Langt de fleste distributioner tilbyder en dual-boot-opsætning, hvor du via en menu under opstart, får lov til at vælge hvilket styresystem du vil starte op i.

Husk, at du oftest kan bruge Linux-distributionens pakke-system til at installere de værktøjer og programmer, du skal bruge. På internettet kan du fremsøge guides til brug af apt eller dnf, som er pakke-systemerne på henholdsvis Ubuntu og Fedora.

Tekstredigeringsprogrammer

Mange datalogi-studerende har stærke præferencer hvad angår tekstredigeringsprogrammer (på engelsk kaldet "text editors"). Den store forskel på et tekstredigeringsprogram og andre skriveværktøjer som f.eks. Word eller Google Docs er, at redigeringsprogrammet gemmer alle indtastninger som klartekst, fremfor tekst med styling og størrelser.

Kodesprog, LaTeX og lignende, kan kun oversættes, når det står som klartekst. Derfor er det en god idé at blive fortrolig med nogle af de mest udbredte tekstredigeringsværktøjer. De to største spillere på scenen er Emacs og Vim. Andre folk bruger også alternativer som Sublime Text og Spacemacs.

Det vigtigste ved en editor er, at du kan indrette den, så den er rar for dig at bruge. Den vil være dit primære værktøj, både på studiet og i din efterfølgende karriere.

git

På DIKU kommer I til at lave nogle af programmeringsopgaverne i grupper. Derfor får I brug for at dele programkode mellem hinanden. I kan selvfølgelig gøre dette via ting som email, chat og Dropbox, men som I kommer længere hen i studiet, vil I ofte ende med at arbejde på større kodebaser med flere kodebidragere, f.eks. til jeres bachelorprojekt på tredje år.

Når kode bliver tilpas stort, er det rart at bruge målrettede værktøjer til at holde styr på kodens udvikling, dvs. en slags dagbog over hvem der har tilføjet nyt kode, hvornår det er tilføjet, med mere. Dette hedder versionsstyringssystemer. Et af de mest udbredte er git, som også er ret populært på DIKU.

For at lære git kan I prøve en interaktiv guide eller gå i kamp med en online git-bog. UCPH.DK er også på git -- se https://github.com/Athas/ucph.dk!

Der er også andre versionsstyringssystemer end git, men dem ser du nok ikke så meget på DIKU. Hvis du først har lært git, burde de andre systemer ikke være så svære at lære.

Opgaver

Herunder er en række opgaver, du kan forsøge at løse med ovenstående værktøjer. Opgaverne er med vilje defineret meget kortfattet. Det er nemlig ikke selve opgaven der er det svære, men derimod alle de små og store udfordringer du oplever undervejs.

Hvis du går i stå, kan du altid prøve at google dig til en løsning eller spørge dig ad inde på #diku på IRC.

Opgaverne

  1. Installér en Linux-distribution efter eget valg, og opret din egen brugerkonto i systemet.

  2. Installér et tekstredigeringsprogram efter eget valg.

  3. Kod, oversæt og kør et lille Hello World!-program i et programmeringssprog, du ikke har brugt før.

    Af lette sprog kan anbefales Python (2 eller 3) eller F# (som er det obligatoriske sprog på dit første halve studieår.)

  4. Skriv et lille brev i LaTeX, og oversæt det til pdf-formatet.

    Hvis du er rigtig sej, kan du bruge listings-pakken til at vise kildeteksten fra opgave 3 i dit brev.

  5. Hvis du er nået hertil, kan du prøve at løse nogle af de første opgaver på Project Euler i det sprog du brugte i opgave 3.

    Project Euler er matematiske opgaver, som skal løses vha. snedig algoritmisk tænkning, og opdeling af opgaverne ned i mindre delopgaver.

    Opgaverne er svære, så det er helt i orden at sidde fast i dem.

  6. Brug git til at holde styr på udviklingen af din kode. Prøv så at begå en kæmpe brøler i din kode. Brug dernæst git til at få en tidligere, virkende udgave af koden tilbage.

#diku på IRC

Har du spørgsmål til studiemiljøet, til pensum, eller kunne du bare godt tænke dig at sige hej til nogle af dine kommende medstuderende? Så hop ind på DIKUs egen chatkanal. Her kan du også stille spørgsmål omkring Linux, og andre af de tekniske emner her på siden.

Det er også her du kan skrive, hvis du sidder fast i noget teknisk omkring Linux og lignende.

Halløj gamle røvhul!

Er du også forvirret over hvad alle de nye går og laver? På denne underside vil UCPH's kuratorer forsøge at forfatte en rejseparlør til når en ældre studerende befinder sig nær en flok russer i kantinen.

Først og fremmest: Når de unge snakker om Arch Linux, så er det ligesom da du selv snakkede om Gentoo. Når de sidder og spiller et datamat-kortspil, så er det sandsynligvis Hearthstone. Det er smart, fordi digitale kort ikke krøller ligesom Magic-kort. Bemærk: Det er ikke altid at en rus spiller et spil, selvom det kan se sådan ud. Mange moderne spil er tilsyneladende kedelige, og derfor sidder russer ofte og ser video-optagelser af andre der spiller videospillet. Endda ofte på storskærm!

Når de unge brokker sig over Ubuntu, så brokker de sig ofte over Unity. Når de brokker sig over Unity, så er det brok over en window manager de ikke synes om. Det svarer lidt til gengang du selv opdaterede fra GNOME 1.4 til GNOME 2.0, hvor GNOME havde fjernet halvdelen af deres features, og alt var anderledes. Udvis forståelse og fortæl dem evt. om xmonad. Bemærk: Visse talentfulde unge snakker nu og da om ting som i3. Dette skal du bare forstå som Ion eller dwm (og det er xmonad i øvrigt også).

Når russer diskuterer Sublime Text, Textmate, Atom, og andre fremmedlydende begreber, så er det ligesom når du skændes om Emacs versus Vim. Bemærk: Der er også noget der hedder Spacemacs. Dette er bare Emacs med en meget lang konfigurationsfil.

Når du ser en ung rus skrive sin vens navn i en kommentar til dit opslag på et socialt medie, betyder det ikke at dit opslag minder meget om russens ven, men derimod at russen synes at vennen skal se dit opslag og derfor tagger vennen i en kommentar. Det er således ikke en besked til dig, men en besked til vennen -- til trods for at beskeden lægges i din kommentarsektion. Den bedste reaktion på dette er at tilmelde russen til Spiltirsdag.

Når nogen siger "skal vi tage det på Slack?", har det ikke noget at gøre med dovenskab eller løssluppenhed. Slack er et chatprogram med samme funktionalitet som IRC, men med en proprietær protokol og indbygget modernitet. Det er ligesom dengang alle brugte MSN Messenger, bare med gruppechat.

Hvis en rus med let industri-erfaring er bidt af at kode alting i Javascript, skal du bare tænke tilbage til dengang hvor du forsøgte at omkode alle dine systemværktøjer til Brainfuck. Det er det samme, bortset fra at russen er dovnere end dig.